Kim F. Rasmussen skrev:
Det som vi skal huske på er at det vi finder fra middelalder og oldtid er spor efter vores fælles kulturarv. Og fundene skal afleveres til rette lokalmuseum.
I Museumsloven hedder det:
§ 30. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet.
Indenfor det sidste tiår er fundmængden steget enormt og dermed er det administrative arbejde med danefæregistreringen på Nationalmuseet vokset ligeså eksplosivt. Derfor er der indført et begreb som omhutillæg hvor mindre genstande ikke danefæbehandles, men der udbetales stadig én belønning til finderen og det er selvfølgelig underforstået at det lokale museum skal beholde disse smågenstande, da de har betydning for det samlede billede af detektorpladsen. Det er jo i det lys den nye fundkvittering fra Nationalmuseet skal ses.
I forbindelse med en bog om detektorarkæologi som min kone og jeg har skrevet, har vi talt med Peter Vang Petersen om denne problemstilling. Han forklarede, at hvis finderen ikke synes om at museet på denne måde får smågenstandene, så vil de bare blive erklæret danefæ. Findelønnen, uanset om den kaldes danefædusør eller omhutillæg, bliver ikke større af den grund.
Personligt kan jeg da godt frygte, at hvis denne praksis ikke bliver anerkendt af os, så kommer der en lovændring, som temmelig sikkert vil ødelægge de gode forhold vi har i dag. Loven kan sikkert skrues sammen, at man samtidig får styr på de løbske udgifter til danefædusører!