#1: Mangler hjælp til søgested Forfatter: Jørgen Knudsen Friis [Jørgen Friis], Gammel SvebølleSkrevet: Man Jun 10, 2013 12:20 pm ---- Hej til alle.
Jeg forsøger at finde gamle kort og optegnelser over området jeg bor i (Kalundborg).
Er der nogen der har erfaring med hvor mean kan finde disse kort og optegnelser, er det lokalhistorisk arkiv eller er noget lagt på nettet.
Jeg har indtil nu nøjedes med at lede i det allernærmeste lokalområde, men jeg vil gerne prøve at søge på steder hvor der er øgede chancer for at finde noget.
Hjælp hvis i kan, på forhånd tak.
Er der nogen iblandt der kunne tænke sig at have et "føl" med og vise mig knebene
Med venlig hilsen
Jørgen Friis
#2: Re: Mangler hjælp til søgested Forfatter: Jens Skou Holstein-Rathlou [JensHolstein-Rathlou], Hou. 8300 odderSkrevet: Man Jun 10, 2013 12:37 pm ---- Start med Kulturarv.dk
Søg i dit område og se om der skulle være steder hvor der i forvejen har været fund.
Mange steder er ikke fredet og kan frit søges på hvis du får lodsejers tilladelse.
Ellers ligger der ''Kongeriget Danmark'' af J.P. Trap. 1898-1906. på nettet.
Find dit herred og kig det igennem. Der skal nok være nævnt blandt andet gamle gårde, voldsteder, nedlagte kirker og gamle landsbyer der ikke længere eksistere.
Du kan herefter finde de steder der skulle være interessante på Kulturarv.dk.
Hvor placeringer af museers undersøgelser og andre eventuelle fund er plottet ind på kort.
Udover dette er det en god ide at kigge på stednavne og generelt søge marker omkring middelalder kirker.
#3: Re: Mangler hjælp til søgested Forfatter: Peter Ankjær [Peter Ankjær], LangelandSkrevet: Man Jun 10, 2013 12:43 pm ---- Historiske kort fra KMS miljoegis.mim.dk/ går tilbage til 1806 på Kalundborg området, der klikkes på menubjælken ved KMS efter passende zoom.
#4: Re: Mangler hjælp til søgested Forfatter: Jens Skou Holstein-Rathlou [JensHolstein-Rathlou], Hou. 8300 odderSkrevet: Man Jun 10, 2013 12:45 pm ---- Med hensyn til at finde en lodsejer til den mark man nu har udset sig, vil jeg foreslå dette link.
Det er en step-by-step gennemgang af hvordan man gør.
#5: Re: Mangler hjælp til søgested Forfatter: Jakob Øhlenschlæger [Heelgrasper], RandersSkrevet: Man Jun 10, 2013 3:15 pm ---- En anden vej til kortene fra KMS er www.gst.dk/ , hvor man skal ind under "se på kort", hvorefter man får mulighed for at gå til kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/ , hvor man så vælger matrikelkort, finder det relevante ejerlav og derefter vælger historiske matrikelkort. Temmelig besværlig, så jeg ville nok også vælge at gå via miljøgis.
Sidebemærkning: KMS, Kort- og Matrikelstyrelsen ændrede 1. januar 2013 navn til Geodatastyrelsen. Det kan skabe lidt forvirring, da begge navne stadig ses i brug, men det altså det samme. Ved samme lejlighed gjorde man så en række data frit tilgængelige, men det skal man være temmelig nørdet for at kunne bruge til noget.
Vedrørende stednavne kan man også finde en del på digdag.dk/ . Mest dog sådan noget som, hvornår stednavnet første gang optræder i kilderne.
Og så er det lokale bibliotek og lokalarkivet selvfølgelig også gode steder at finde informationer. I nogle områder har man haft ganske aktive lokalhistorikere, der med godt lokalkendskab og gode kontakter har fået rigtig godt styr på områdets historie og skrevet om det enten i lokalhistoriske årbøger eller i selvstændige bøger. Ofte vil der på et bibliotek være en pæn samling af netop den slags litteratur og som regel anbragt samlet.
#6: Re: Mangler hjælp til søgested Forfatter: Asbjørn Runge [Asse], 6800 VardeSkrevet: Man Jun 10, 2013 10:54 pm ---- Gør som jeg henved dig til det lokale Museum og få en go snak med dem - måske de vil hjælpe dig :) Jeg har endnu ikke gået på de steder jeg har fået af vores Lokale Museum da den rare Bondemand som har givet mig lov har plantet Majs - men så kan jeg lærer min detektor at kende inden da :) go jagt