l detectingpeople.dk › Detektor › Mønter › 1766-1808 Christian VII
detectingpeople.dk
Udvid/Kollaps indhold Detecting People

Udvid/Kollaps indhold Bruger Info

Velkommen Gæst

Hvem er hvor: 1 Gæster

Detektor › Mønter › 1766-1808 Christian VII

Hjem

Nyeste fund
/

kommentarer

Mest sete
/

bedømte


 DetektorMønter › 1766-1808 Christian VII 
Retur til oversigt Vis/skjul billede information Slideshow BILLEDE 26/168 Send dette billede som et e-postkort Se forrige billede Se næste billede




2 Skilling 1776 Mønten der ikke findes, så må nok tænke 1778
Her en 2 skilling 1776, dvs. hvis man skal læse hvad det er er den fra 1778.

Desværre let bøjet, men et lidt sjovt fund med en god historie. Nu er det sådanne på denne mønt at H i C.H.L faktisk er skarpt præget.

"Allerede før 1908 havde mønthandler E. H. Kirchhoff som bestyrer af Isak Moses Hartvig Glückstadts møntsamling i den håndskrevne fortegnelse over samlingen noteret, at der i samlingen under nummer 2334 fandtes en 2 skilling med det tidlige årstal 1776 og møntmestersignaturen C·H·L. Dertil oplysning om, at en sådan mønt ikke fandtes optaget i beskrivelsen af 1791 og at en sådan mønt ej heller fandtes i katalogerne over Christian Jürgensen Thomsens og Alfred Benzons samlinger. I det trykte auktionskatalog fra 1924 over sønnen Emil R. Glückstadts mønt- og medaillesamling genfindes mønten under nummer 3738. I hverken det håndskrevne eller det trykte katalog gøres der iøvrigt notat om, at det skulle dreje sig om en sjældenhed. H. H. Schou havde med henblik på udarbejdelsen af sin beskrivelse over danske og norske mønter i 1912 gennemgået Glückstadts samling og fandt ikke stykket værdigt til optagelse i en katalogisering over mønter. I forbindelse med møntauktionen i 1924 havde Galster, Hede og Schou i misundelse over, at det ikke blev dem, der fik hvervet med at udarbejde auktionskataloget, kulegravet samme katalog for småfejl, men de fik ikke observeret denne mønt. Kun Axel Ernst i Odense gjorde i sit eksemplar af kataloget et notat i form af et spørgsmålstegn. Mønten blev sammen med et antal øvrige mønter solgt til en mindre betydningsfuld samler.

I smudsbladet Møntsamlernyt 1973 afbildes en sådan toskilling som en hidtil ukendt mønt og der kundgøres, at "den synes klart præget med årstallet 1776". Det er nu ikke tilfældet. Det påståede sekstal kan ligne hvadsomhelst. I kommende numre af Møntsamlernyt rapporteredes om flere opdukkede eksemplarer af mønten. I en note i 3. udgave af Holger Hedes møntkatalog erklæres, at "der er formentlig tale om en utydelig prægning af 1778". Et eksemplar sælges på Christian A. V. lensgreve Lerche-Lerchenborgs auktion under nummer 1033, hvor der angives sjældenheden RR. Mønten afbildes ikke.

Mønten er ikke fra 1776. Den er fra 1778. Årsagen til fejltagelsen er, at den øvre højre bue i ottetallet på den anvendte punsel er graveret så svagt, at den kun erkendes når den betragtes i en passende forstørrelse og dette igen afhængigt af den vinkel hvori lyset rammer mønten. Et undersøgt eksemplar er ikke stempelidentisk med mønten afbildet i Møntsamlernyt, men de svage områder er ens. Til yderligere forværring er prægestemplerne her blevet ganske ødelagte, hvilket har bevirket, at både ottetallerne og bogstav H i C·H·L misdannede."


Link : http://www.danskmoent.dk/soemod/c7hemlig.htm
 
 
Billede information
Tilføjet af:Skulason
Metal:Sølv
Links:http://www.danskmoent.dk/soemod/c7hemlig.htm
Fundsted:Ebeltoft
Landsdel:Anden
Fundet med:
Minelab X-Terra 305

Album navn:1766-1808 Christian VII
Foreslå et andet album. Klik her.
Vist:124 gange
URL:www.detecting.dk/coppermine/displayimage/pid=65535.html
 Nicolai Tølløse [21. Marts 2015 kl. 22:53]
  Ja, det kunne da godt forveksles med et 6-tal Smil Fin mønt
 John Kristensen [22. Marts 2015 kl. 10:23]
  Jeg tænkte det var et 5 tal
 Per Skulason [23. Marts 2015 kl. 18:05]
  @John

Det vil nok gøre det endnu mere speget, Smil så nøjes med et 6 tal der så er et 8 tal :-), det er ikke nemt at lære tal
 Nicolai Tølløse [21. Marts 2015 kl. 22:53]
  Ja, det kunne da godt forveksles med et 6-tal Smil Fin mønt
 John Kristensen [22. Marts 2015 kl. 10:23]
  Jeg tænkte det var et 5 tal
 Per Skulason [23. Marts 2015 kl. 18:05]
  @John

Det vil nok gøre det endnu mere speget, Smil så nøjes med et 6 tal der så er et 8 tal :-), det er ikke nemt at lære tal

Udvid/Kollaps indhold Se her
Pointeren
der ses

Udvid/Kollaps indhold Album links

Udvid/Kollaps indhold Seneste forumindlæg

Udvid/Kollaps indhold Leksikon

Udvid/Kollaps indhold Dagen i dag i historien