Fund fra mosen Som titlen siger er der tale om en 'parade' af fund fra et udtørret/drænet mosedrag. Da jeg skulle organisere fund fra i sommers og frem til idag, blev jeg opmærksom på, at der var et antageligt fragment af en fibel iblandt. Det kom lidt bag på mig, for jeg husker udmærket stedet og situationen - myggebefængt sted i mørkningen en lun sommeraften, med masser af skrald. Det var dagens eneste nogenlunde fund, men i situationen var jeg ikke i stand til at bedømme det, og af en årsag har det ligget og puttet i stakken med alt det andet.
Nuvel, efter at have haft fornøjelsen af at omgås Kong Fibel, har jeg åbenbart også fået lært at skelne nogenlunde, hvad der evt. er fibler eller ej - og denne var jeg ret sikker på, så jeg tænkte, jeg hellere måtte eftertjekke stedet. Som sagt så gjort - i silende regn brugte jeg nogle timer på stedet igår og sørme om der ikke lå lidt andet sjovt (se billede). Så jeg er åbenbart ikke færdig med at frekventere mosen, desuagtet;)
NB - billedkvaliteten beklages som sædvanlig - men indtil jeg får sparet sammen til og indkøbt nyt kamera, må man lade sig nøje...