David - Fundene er ikke museumsfund, men almindelige detektorfund. Celten er et tilfældigt fund fra en mark hvor jeg håbede af finde spor efter en i gamle sagn nævnt middelalderbebyggelse. Mange af de andre jernalder-/vikingetidsfund er fra en mark hvor museet i 2007 fandt en vikingetidshustomt i det ene hjørne, men kun få metalgenstande. Jeg havde derfor ikke forventet at finde noget, men ville bare tjekke området. Efter at det første fund (den skållformet fibel) dukkede op, fik jeg lyst til at fortsætte mere systematisk. Mine nye fund kan nok relateres til hustomtens beboere og fortælle noget om dem (f.eks. at de må have været velstillede) og kan derfor måske supplere udgravningen fra 2007. Marken er en græsmark som var delvis snedækket og delvis frossen, så betingelserne for at bruge detektor var ikke de bedste. Nogle dage blev søgehovedet hurtigt tungt af våd sne, og det tog lang tid at grave hvert fund frem! Jeg er stadigvæk ikke færdig med marken, men er nu langt fra hustomten, og der er langt imellem fundene. Dog har jeg lige fundet en pladefibel der snart kommer på detecting.dk. Så ja, en god mark.