Hej Allan. Det er et typisk korrektionsafslag af en flækkeblok. Når vinklen for flækkerne blev for stejl, kunne man slå sådan et stort afslag enten af toppen eller bunden af flækkeblokken og dermed få en ny slagflade og lave nye flækker fra en mindre blok, men med den rigtige vinkel.

Hej Allan. Det er et typisk korrektionsafslag af en flækkeblok. Når vinklen for flækkerne blev for stejl, kunne man slå sådan et stort afslag enten af toppen eller bunden af flækkeblokken og dermed få en ny slagflade og lave nye flækker fra en mindre blok, men med den rigtige vinkel. :-) :-)

Flere smiles

  Tænkte det nok, men kunne ikke se slagbulerne. Ved nærmere eftertanke vil der jo også kun være slag-ar på blokken, da bulerne jo må være på flækkerne. Er det ikke korrekt? Jeg lærer det vel engang.

Tænkte det nok, men kunne ikke se slagbulerne. Ved nærmere eftertanke vil der jo også kun være slag-ar på blokken, da bulerne jo må være på flækkerne. Er det ikke korrekt? Jeg lærer det vel engang. ;-)

Flere smiles

  På flækkeblokken er et negativ af slagbulen, og på flækken er slagbulen, og et eventuelt ar under slagbulen. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da det helt kommer an på hvilken teknik der er brugt. Den viste blok ser meget regelmæssig ud, og er sikkert lavet med indirekte teknik, altså med et mellemstykke at tak eller ben. Det kommer også an på størrelsen, hvor stor er den ? Ganske små mikrolitflækker er ofte presset af eller lave med meget små mellemstykker, så der næsten ikke opstår nogen synlig "slagbule". På det viste aflag burde der være en synlig bule eller negativ bule på fladen som vender nedaf på billedet, det er der afslaget er slået. Man kan også se, at kanten hvor flækkenegativerne starter er præpareret, dvs. at man har slået ganske små afskalninger af, hvilket beviseligt medvirker til, at man bedre kan slå de næste flækker, som glider bedre af. Det kunne igen bevise, at det er toppen af flækkeblokken, som er slået af, hvis det er en konisk flækkeblok, med mindre der er tale om en bipolet flækkeblok, hvor man slog fra begge sider.

På flækkeblokken er et negativ af slagbulen, og på flækken er slagbulen, og et eventuelt ar under slagbulen. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da det helt kommer an på hvilken teknik der er brugt. Den viste blok ser meget regelmæssig ud, og er sikkert lavet med indirekte teknik, altså med et mellemstykke at tak eller ben. Det kommer også an på størrelsen, hvor stor er den ? Ganske små mikrolitflækker er ofte presset af eller lave med meget små mellemstykker, så der næsten ikke opstår nogen synlig "slagbule". På det viste aflag burde der være en synlig bule eller negativ bule på fladen som vender nedaf på billedet, det er der afslaget er slået. Man kan også se, at kanten hvor flækkenegativerne starter er præpareret, dvs. at man har slået ganske små afskalninger af, hvilket beviseligt medvirker til, at man bedre kan slå de næste flækker, som glider bedre af. Det kunne igen bevise, at det er toppen af flækkeblokken, som er slået af, hvis det er en konisk flækkeblok, med mindre der er tale om en bipolet flækkeblok, hvor man slog fra begge sider.

Flere smiles

  Ã„ven kallad blockuppfriskningsavslag :-o

Även kallad blockuppfriskningsavslag :-o

Flere smiles

  @agersoe. Tusind tak for den fine forklaring. Stykket er 55 mm. bredt. Dog kun 30 mm. "dyb". Ser ud som mange små afslag på bagsiden, i modsatte retning, som her på forsiden. Prøver at forevise den, når jeg alligevel skal på museet engang. Det er utroligt lærerigt, at få forklaret præcis hvor der er slået/ trykket på et stykke flint.

@agersoe. Tusind tak for den fine forklaring. Stykket er 55 mm. bredt. Dog kun 30 mm. "dyb". Ser ud som mange små afslag på bagsiden, i modsatte retning, som her på forsiden. Prøver at forevise den, når jeg alligevel skal på museet engang. Det er utroligt lærerigt, at få forklaret præcis hvor der er slået/ trykket på et stykke flint.

Flere smiles