Ser interessant ud...hvad bruges/brugtes den til ?

Ser interessant ud...hvad bruges/brugtes den til ?

Flere smiles

  Man kan vel også kalde det for datidens "strygejern" som blev brugt til at glatte sømmene i tøjet med, man finder dem ikke tit, måske fordi de overses som bare en flaskebund, så bla. en i Uppåra som en af vores havde "poset" hvorefter en proffer havde kasseret den og smidt den ud ved grøften, den kom dog i posen igen på opfordring fra os

Man kan vel også kalde det for datidens "strygejern" som blev brugt til at glatte sømmene i tøjet med, man finder dem ikke tit, måske fordi de overses som bare en flaskebund, så bla. en i Uppåra som en af vores havde "poset" hvorefter en proffer havde kasseret den og smidt den ud ved grøften, den kom dog i posen igen på opfordring fra os :thumbsup:

Flere smiles

  Jeg har da også sådan én liggende - troede ikke den var så gammel. Kan ikke huske hvor jeg har fået den fra, men det er ikke et jordfund (som jeg har gjort). Kan godt forveksles med de brevpressere i glas, som jeg også har en af et eller andet sted og som ofte ses på loppemarkeder o. l og som stadigvæk kan findes som brevpressere forskellige steder.

Jeg har da også sådan én liggende - troede ikke den var så gammel. Kan ikke huske hvor jeg har fået den fra, men det er ikke et jordfund (som jeg har gjort). Kan godt forveksles med de brevpressere i glas, som jeg også har en af et eller andet sted og som ofte ses på loppemarkeder o. l og som stadigvæk kan findes som brevpressere forskellige steder.

Flere smiles

  I Skalk fra februar 2007, er der en artikel om disse glattesten.

I Skalk fra februar 2007, er der en artikel om disse glattesten.

Flere smiles

  Er de ikke også fremstillet og brugt op i nyere tid ?

Er de ikke også fremstillet og brugt op i nyere tid ? :Biggrin:

Flere smiles

  Frit citeret fra Skalk: Sømglatteren kendes i Skandinavien fra yngre jernalder og frem til slutningen af 1800-tallet. (Strygejernet og manglebrættet kendes dog fra renæssancen). Den er af massivt glas med konveks overside og en flad eller lidt konkav underside, ofte med et tydeligt mærke fra glasmagerens hæftejern, hvormed glasemnet blev fastholdt og håndteret ved fremstillingen. Diameren er 6-10 cm., vægten normalt 3-400 gram, og farven er oftest meget mørk grøn eller blå- nærmest helt sort. Ofte er der slidspor på den hvælvede overside.

Frit citeret fra Skalk: Sømglatteren kendes i Skandinavien fra yngre jernalder og frem til slutningen af 1800-tallet. (Strygejernet og manglebrættet kendes dog fra renæssancen). Den er af massivt glas med konveks overside og en flad eller lidt konkav underside, ofte med et tydeligt mærke fra glasmagerens hæftejern, hvormed glasemnet blev fastholdt og håndteret ved fremstillingen. Diameren er 6-10 cm., vægten normalt 3-400 gram, og farven er oftest meget mørk grøn eller blå- nærmest helt sort. Ofte er der slidspor på den hvælvede overside.

Flere smiles

  Tak, Allan.
Det mente jeg nok !
Er der nogen måde at datere dem på, evt. vha. fremstillingsmetoden ?

Tak, Allan. Det mente jeg nok ! Er der nogen måde at datere dem på, evt. vha. fremstillingsmetoden ?

Flere smiles

  Se også Viking og Hvidekrist side320, her er en som er fundet i en kvindegrav tæt på Dublin.

Se også Viking og Hvidekrist side320, her er en som er fundet i en kvindegrav tæt på Dublin.

Flere smiles