Hvis det er sten, har jeg fundet, ved grenen, en lignende sten hvor havene mødes. Men det virker ulogisk at den skal havne omkring Horsens.
Der er tale om en kiselsvamp - Plinthosella Resonans (også kaldet raslesten) - der stammer fra den danske skrivekridt og som sådan kan findes overalt i landet. Jeg har fundet adskillige rundt omkring på markerne.
Jeg har meget svært ved at erkende det som en Plinthosella Resonans, som jeg også har fundet en del af. En sådan vil virke "sten-tung" og have små huller i overfladen.
Den fundne ting er snarere, pga. lav vægt, farve og struktur, en brændt lerkugle til spil og leg fra 12-1300-tallet eller yngre.
Her kan ses helt identiske fra en tysk side:
www.nuernberg1380-1400...onmurmeln/
ja tusind tak Steen, jeg kunne heller ikke få det til at passe, men som skrevet har jeg undervisning fredag med en fra geologisk institut.
overfladen her er meget glat, har lige haft den under mikroskop og kan absolut ikke se noget "svampeagtigt"
Jeg er også meget på brændt ler, fundne i feltet har været fra 1080- 1280 ca. + - 50 år keramikken har været 950-1150 ca.
igen tak for hjælpen Steen
Jeg synes det ligner en "marmorkugle" - i dette tilfælde i form af en brændt lerkugle, der kendes fra middelalderen og frem. De findes både i lertøj og stentøj, men denne ligner lertøj. De er meget almindelige i senmiddelalder-renæssance.
Steen har selvfølgelig ret. Jeg var vist lidt hurtig på aftrækkeren! Fik ikke læst din medfølgende tekst. Kan nu godt se, at der ikke er tale om flint. Selv en geolog kan tage fejl!
Men et startbud var det da Ole, og tak for det, samt alle andre kommentarer og bud
har lige hørt fra min "Gamle moder" at hun spillede med "marmorkugler" af brændt ler da hun var barn. 3 lerkugler kunne byttes til 1 i glas i deres spil.