Detecting People
Bruger Info
|
Detektor
Stor hollandsk plumbe
Emil fandt denne store plumbe idag. Ikke med detektor med bare sådan, med øjnene.
Han kom løbende hen over marken med den og var godt klar over at det var noget godt.
Synes at kunne tyde 16..og skriften ku ligne noget 16-tals....er det helt forkert? |
|
Der står "AMSTERDAMS ANDERHALF STAEL". En hollandsk plumbe, "Anderhalf steal" betyder 1,5 stål, så der har nok være 1,5 enheder stål i sækken som plumben har forseglet. Der er fundet en lignende plumbe fra 1652, ved den højre løves venstre fod, ku der se ud til at stå 69, det kunne være 1669 isåfald.
Hej, må lige korrigere tolkningen ! 
"Anderhalf stael" betyder ikke noget med stål i betydningen metal !
Dette er en hollandsk KLÆDEPLOMBE og der er faktisk 2 muligheder for, hvad "stael" kan betyde. Det kan dels være et mål på linje med alen (tysk: Ellen). Det kan også være en enhed for FARVEKVALITET, se venligst link. Scroll ned til punkterne 5) og 6) her henvises til det hollandske "stael" LINK:
germazope.uni-trier.de...id=GS39456
mvh agersoe  Hejsa, betydningen fandt jeg via en reference, dvs. en plumbe mage til, i googlebooks, har dog ikke lige linket, heraf fremgår det at stael er den gamle stavemåde for stål på hollandsk, kan ikke lige huske hvordan det staves den dag idag, men altså førhen var stavemåden netop stael. Plumben er afleveret til museet, er spændt på om der kommer mere info til den.
Jeg har egentlig aldrig studeret plumber nærmere, jeg har dog den opfattelse at en klædesplumbe var en plumbe der forseglede noget i et klæde/en sæk, og ikke har noget med klæder/tøj/stof indhold at gøre....er jeg helt forkert på den ? altså hvad jeg siger så kunne en klædesplumbe f.eks. plombere en sæk korn ??
...men det giver god mening at stael ku betyde en vægtenhed....vil se om ikke jeg kan finde linket frem igen.
Hej Henrik. Klædeplomberne var hæftet på klæderuller af forskelligt tekstilmateriale. Der var især i Holland/Belgien og også i Tyskland en betydelig klædeproduktion fra middelalderen og frem. Disse klæder var en væsentlig og efterspurgt vare af høj kvalitet, og var med til at gøre mange af de store hollandske byer rige. Især en by som Leiden er kendt for denne produktion. Det er et meget stort og vanskeligt område med disse klædeplomber, da der ikke er forsket ret meget i dem. Plomberne var af forskellig slags og størrelse, og der kunne angivelig være op til flere plomber på den samme rulle. Den vigtigste plombe var den store plombe (som denne), som viste hvilken by den kom fra, og som samtidig var et kvalitetsbevis. Vævemestrene skulle nemlig bringe klæderullerne til den store klædehal i byen (lå ofte på byens centrale torv). Her havde særligt udvalgte kvalitetsvurderingsmænd og målere til opgave at vurdere klædet og forsyne det med plomber som godkendelse, målerne skulle kontrollere, at der også rent faktisk var den mængde klæde som mesteren hævdede. Ofte er der på bagsiden af disse plomber, som ofte har en blank bagside, indridset tal, tit i to rækker over hinanden med en streg imellem. Disse tal menes at angive mængden af klæde i rullen. Man mener, at der var en række andre, vel ofte mindre plomber på klæderullen, som f.eks. dem med et Laugsmærke på, som dem der også er vist nogen af her, ofte med et mærke med et hjerte og andre kryptiske tegn. Disse menes at være vævemesterens plombe, som vha. tegnet viser hvilket laug han hører til. Det menes yderligere, at væversvenden måske har kunne sætte en plombe på. Efterhånden udviklede de store plomber sig til desiderede varemærker, som borgede for kvalitet. Overtrædelse af de strenge kvalitetsregler og forsøg på snyd med plomber og stofkvalitet straffedes enormt hårdt. Der er som sagt ikke skrevet meget om disse plomber, men jeg kan som en indgang til emnet anbefale : Jette Rasmussen Orduna: "Middelalderlige klædeplomber - blyplomber fra klæde importeret til Danmark indtil 1600", udgivet af Middelalder-arkæologisk Nyhedsbrev ved Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet.
Den kan bestilles på biblioteket.
agersoe Post Scriptum: Jeg har lige fået bekræftet på det tyske forum: www.sucherforum.de , hvor jeg er medlem og "Moderator" for Stenredskaber, at udtrykket "stael" ER en betegnelse for FARVEKVALITETEN !!
På dette link side 145-147 kan ses en artikel om klædeplomber. Her nævnes en plombe fra Bremen med påskriften "andrhalb stael". Man havde åbentbart plader med farvemønstre, som man kunne sammenligne med klædestykket og så give det en plombe, som viste, hvor tæt man var på den perfekte farve.
Her er LINK se side 146+147: www.dgamn.de/mbl/Mittbl18.pdf
agersoe Sådan!! Kanon research Agersø, hatten af !!
Dog læser jeg det tyske som at "STAEL" betyder efter Bremer 'mønster'. Stregen over ANDRHALF angiver selve kvaliteten... men det skal ikke skille os ad Jeg samler alle guldkornene sammen til et lille indlæg i leksikonet. Hej igen Henrik.
Lige en præcisering af, hvad det tyske betyder, her min oversættelse med mine kommentarer (i parentes):
Her den tyske tekst:
Unterhalb findet sich das Wort „STAEL“. Dabei handelt es sich übersetzt um: „nach Bremer Muster“. Die Qualität der Färbung wurde also durch Farbmusterkarten kontrolliert. Der Farbton wurde durch diese Karten definiert. Durch Schriftquellen beispielsweise aus Hamburg, Bremen und Nürnberg ist bekannt, dass vor allem die Blaufärbung mit Waid bei englischen Wolltuchen nach dem Stael (Musterkarten) beprüft und entsprechend gekennzeichnet wurden. Die Jahreszahl 1575 zeigt nicht das Jahr der Prägung, sondern das Jahr, in dem die Qualitätsstufen, Farbkarten und besondere Färbemittel festgelegt wurden, an. .............................................
PÅ DANSK: Nedenfor findes ordet "STAEL". Her skal det forstås som: "efter Bremens mønster" (Muster=mønster i betydningen: målestok, kvalitetsniveau). (...underforstået, at 1½ STAEL fra f.eks. Amsterdam kan være noget andet, hvis Amsterdam anses for et bedre MÆRKE !)
Farvningens kvalitet blev altså kontrolleret vha. disse farvekvalitetskort. Farvetonen blev defineret vha. disse kort. Fra skriftlige kilder f.eks. fra Hamborg, Bremen og Nürnberg ved man, at først og fremmest blåfarvningen af engelsk uldklæde med (Waid=det tyske ord) = (ægte indigo) blev kontrolleret og kvalitetsmærket ved hjælp af STAEL (kvalitetskortene). Årstallet 1575 viser IKKE prægningsåret, men det år i hvilket kvlitetsniveauet, farvekortene og især farvemidlerne blev fastlagt. (bestemt ved lov/forordning).
agersoe
Album links
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 Remender, beslag- Andre fibler
- Fingerbøl, nåle
- Hestesko, stigbøjler, sporer, seletøjsbeslag/ pynt
- Klæde og produktplomber
- Vægtlodder, spillebrikker
- Ã…r 800-1240
- Tenvægte/ mankeperler
- Knogler og lign.
- Medaljer og Emblemer
- Seglstamper, signetringe
- Bjælder, klokker
- Nøgler, låse, låsebeslag
- Kniv, knivdele, dupsko, økser
- Andre spænder
- Ringe
- Ã…r 1376 Oluf II-1559 Chr III
- Ã…r 1559 Fr II-1699 Chr V
- Div. remedier
- Smykkegenstande
- Perler
- Ã…r 1699 Fr IV-1766 Fr V
- Keramik
- Ã…r 1766 Chr VII-1872 Chr IX
- Skivefibler
- Ã…r 1873 Chr IX -
- Fugle, fisk, dyrefibler
Leksikon
 | Metaldetektor |
Dagen i dag i historien
|
| |
Forum
Søg
Hvem er hvor:
