Den korte version: Efter fredningen af fortidsminderne trådte i kraft i 1937, iværksatte Nationalmuseet det, der kaldes 2. herredsberejsning (1. herredsberejsning foregik 1873-1930 og havde til formål at registrere fortidsminderne). Formålet var at vurdere de enkelte fortidsminder og tage stilling til, om de skulle være fredet eller måtte anses for ødelagte.
De fredede fortidsminder kan man se i databasen Fund og Fortidsminder,
www.kulturarv.dk/fundo...idsminder/ , hvor de er markeret med en rød prik. Overpløjede gravhøje o.l. samt placeringen af arkæologiske fund kan man se som blå prikker, hvis man vælger at få dem vist.
Det er kun ved de røde prikker, man ikke må gå med metaldetektor. Tommelfingerregel: Der hvor bonden pløjer, må der også bruges metaldetektor.