Var på stranden i Kerteminde med
Safari-Brian igår, dejligt vejr men noget blæsende. Pøller på grillen og et par dåseøl - så var vi kørende.
Jeg fandt 2+1 kr. samt en forgyldt sølvørestik indenfor de første par minutter, men derefter tyndede det noget ud for mit vedkommende, hvorimod min makker blev ved at hive 10'ere og 20'ere i land, hvilket selvsagt var en anelse frustrerende.
Sammenlagt var resultatet 157 kr., 1,25 kr i 25-ører, 10 øre 1975 og en engelsk pence. Ikke et overdrevet imponerende resultat for 2 mand på 4,5 timer... vi havde begge regnet med noget mere, tror jeg.
Udover at få konstateret, at Safarien var skrap i All metal-mode gik jeg og lurede på min Deus' signaler. Jeg kørte på D. Fast, 0 i discr., reac. 2, notch 95-98, men hver gang jeg fik et godt signal var det helt overvejende rustne kapsler. Jeg forsøgte også Dry Beach, og skalaen/udslagene blev ganske vist betydelig flere end i Fast, men til gengæld også mere uoverskuelige/ubrugelige... Det er som om, det ikke er de samme ting, den reagerer på, eller giver andre signaler for dem, eller noget i den stil.
Nå,det får jeg vel lært derhenad, det blir i al fald ikke sidste tur på stranden